Færdselsuheld skyldes ofte alkoholen

Vi ved alle sammen at den lokale dranker før eller siden vil dø af sine fuldstændigt overdrevne alkoholproblemer. Men vidste du at hver 20. dansker dør en alkohol relateret død? Ifølge sundhedsstyrelsen har godt hver 20. dansker et alkoholindtag som er så alvorligt at personen vil dø af det.

Mange færdselsuheld skyldes også alkohol
Vi ved alle sammen godt at vi ikke bliver bedre bilister af at få et par snapse. Det kan dog være svært at mærke virkningen før det er for sent. Reaktionstiden nedsættes nemlig væsentligt ved alkohol indtag. Vi husker alle Hans Engells uheldige ”opførsel” på motorvejen. Dette kostede ham muligvis en statsministerpost. Det siger lidt om hvad alkohol gør ved os, når en mand mange anser for at være den kommende statsminister fuldstændig mister kontrollen ved alkoholindtag.

Kører du med alkohol i blodet?
Kører du selv bil enten lettere eller meget beruset har du behov for akut alkoholbehandling. Sagen er at et overdrevent indtag kan ændre vores vurdering og opfattelse af hvordan man bør opføre sig i helt basale situationer, som eksempelvis at køre bil. Kan du ikke vurdere dette er der meget stor chance for a du har udviklet til at være en reel alkoholiker, og derved har du brug for professionel hjælp omgående.

Praktiserende læger sylter alkoholikeren

Enhver med en indsigt i misbrug og psykiske lidelser, det værende stofmisbrug, ludomani, depression eller alkoholisme ved at man skal smede mens jernet er varmt. Altså, når en person henvender sig enten til det offentlige sundheds system eller i privat regi for at komme i behandling, er det meget vigtigt at man har noget konkret at tilbyde. Tendenser er desværre at disse områder i dag nedprioriteres i den offentlige sektor. Grundende er som altid besparelser, men lige for tiden særligt også manglen på læger.

Lægen dropper samtaler
Når lægen har travlt må han prioritere. Et resultat af dette er at alkoholikere nedprioriteres. Således overlades samtaler oftest til andet personale eksempelvis sygeplejersker. Undersøgelser viser at patienter ikke har noget imod at tale med andre end lægen om deres alkoholmisbrug, så læne at personalet er faglært. Det skriver Ugeskrift for læger. Faktisk kunne man håbe på at sygeplejersken har mere tid i og med at hun ikke koster det samme som en læge.

Private tilbud
Frygten er dog den at mange alkoholikere typisk ikke henvender sig til lægen fordi de ønsker alkoholbehandling, men fordi de har komplikationer forbundet med indtagelse af store mængder alkohol. Dette er lægen selvsagt mester i at spotte. Derfor skulle den offentlige service blive for ringe må man håbe på at private foreninger og virksomheder kan tage over og forhåbentlig yde en bedre service, eksempelvis som vi kender det fra Minnesotakur.

Alle ved du drikker – her er hvorfor

Alkoholikere har tendens til at lave alverdens krumspring for at vi andre ikke skal opdage deres lille (eller oftere store) last. Sagen er dog bare at I langt de fleste tilfælde ved omgivelserne udmærket godt hvad der foregår.

Fysiske spor
Alkohol sætter sine fysiske spor på kroppen. Således har mange alkoholikere en tendens til at blive rødmossede i ansigtet. Derudover er der jo lige problemet med at lugte af alkohol. Men det kan også være at mistanken skyldes en særdeles uovertruffen evne til at konsumere alkohol ved festlige lejligheder og stadig holde den (nogenlunde) kørende. Et vægttab eller manglende appetit kan også være resultatet af et overdrevent alkoholmisbrug. Det kan også være du får problemer med maven og således også afføringen, hvilket igen kan give forskellige sygdomme såsom diarre og hæmorider.

Psykiske spor
Alkohol ændrer ed folks psyke. Også når de ikke drikker. Der kan ske forskellige ting, men et klart tegn er en overdreven evne til at blive irriteret. Det kan også være problemer med at forstå at der gælder de samme regler for alle mennesker. Andre måder alkohol kan sætte sine spor er ved at lede til depression. Her vil nogle måske mene at depressionen var der allerede, men alkohol kan i den grad forstærke den. Hukommelsestab (de såkaldte blackouts) når du drikker, må også nævnes. En anden og særlig vigtig faktor kan være at du lider af ludomani. Mange ludomaner vælger nemlig at dæmpe deres skyldfølelse ved at drikke. Det gør dog oftest sagen værre, da alkohol ikke ligefrem giver et klarsyn ved pokerbordet.

Ludomani – den nye folkesygdom

En del tyder på at vi kun har set toppen af isbjerget når det drejer sig om ludomani. Endnu engang er det de fandens moderne amerikanere som er kommet os i forkøbet. Således ser tenderne derovre ud til at ludomani kan komme til at blive et samfundsproblem på lige fod med alkoholisme. Der bliver ofte talt højt og flot om spiludviklerbranchen, men sagen er jo den at den ene type spil ofte leder til den næste. Før Internettet var hasardspil i form af poker et minimalt problem. Ny hører vi igen og igen om folk som har spillet sig fra villa, vovhund og Volvo – samt ægtefælle og børnene.

Tallene fra USA
I USA anslås det at 3-5 % af alle amerikanere lider af slå slem grad af ludomani at der opsluger hele deres liv og således hindrer dem på job, uddannelse, venner, familieliv m.m. Det er jo et utrolig højt tal, især hvis man tænker på at der jo også er alle mulige andre bedrøvelige statistikker at tage højde for. Eksempelvis anslås omkring 1% af alle mennesker på jordkloden for at være skizofrene og omkring 20 % i den vestlige verden anslås at have et alkoholproblem.

Derudover er omkring 33 % af alle amerikanere seriøst overvægtige. Og der er mange flere negative statistikker at bøvle med. Tænk på arvelige sygdomme, stress, handicaps, seksuelle overgreb med mere. Med mindre der er overvældende sammenfald mellem mange af disse statistikker, hvilke vil resultere i nogle triste skæbner, kan man frygte at en konsekvens for fremtidens borgere, er at alle passer ind i rigtig mange negative statistikker. Prøv blot at tæl dine egne skavanker!

Slip af med alkoholen en gang for alle

Man skal ikke undervurdere alkoholafhængighed. Tænk blot over hvad folk går igennem for at få deres daglige dråber. Det starter alt sammen temmelig uskyldigt, men før eller siden tager det overhånd. Og det er netop problemer med mange rusmidler, lovlige som ulovlige, at indtag med mådehold er den rette vej at gå.

Brug en model der virker
I Ole ‘Bogart’ Michelsens bog: ‘Den dansende Dæmon – beretning fra en ædru alkoholiker’ skriver han om hvordan han efter mange års alkoholmisbrug kvittede flasken. Selvom det var en hård kamp, var det faktisk erkendelsen af at være alkoholiker som muligvis var det hårdeste proces. Ole valgte at tage en minnesotakur og det virkede. Det skyldes formentlig at de hjælpere man har her alle kender til alkoholmisbrug på egen krop. Det kan jo være svært at for en forstokket læge at sætte sig i patientens sted.

Ole siger: Drop udenomssnak
Første skridt er at erkende sin afhængighed. Derefter må man tage et ansvar, for man skal ikke forvente at andre gør det. Derfor nytter det ikke at lede efter årsagen til sit alkoholmisbrug. Har man haft en ulykkelig barndom og / eller har man et stresset arbejdsliv er det, ifølge Ole, ikke en lovlig undskyldning for at drikke – og dermed ødelægge sit liv endnu mere. Man bliver nemlig først lykkelig når man kvitter alkoholen og får styr på sit liv og sit klarsyn tilbage.

Læs ’Den dansende Dæmon’
Vil du vide mere om alkoholisme fra en erfaren mand, som samtidig kan formulere sig dragende og elegant, så læs ’Den dansende Dæmon’. Måske er det bogen som kan starte din vej ud af alkoholens fængsel. Og hvis ikke du er alkoholiker selv, så giv den til en du kender. Den er god.

Alkoholbehandlere kan være fuskere

Operation X har endnu en gang afsløret at alt ikke er helt så rosenrødt her i Dannevang. Således tyder alt på et mange steder der til behandling mod alkoholafhængighed gør det uden synderligt gode forudsætninger. Samtidig udskriver behandlerne kæmperegninger som det offentlige er tvunget til at betale, vel og mærke uden at kunne få agt indsigt.

Læger rystet
Speciallæge i misbrugspsykiatri, Henrik Rindom, er uddannet fra Århus Universitet. Han arbejder på Hvidovre Hospital hvor det især er unge stofmisbrugere som han har kontakt med. Han har i øvrigt skrevet flere bøger og artikler om misbrug. Henrik Rindom udtaler at det system vi har i Danmark er helt horribelt.
Også Overlæge Finn Zierau, som har skrevet om alkoholmisbrug, fastslår at der mangler kontrol af de private behandlere og at ingen reelt har en samlet viden omkring hvad der foregår på disse steder. Operation X har dokumenteret at mindst en psykisk syg person har begået selvmord, højst sandsynligt på grund af den mangelfulde og uprofessionelle alkoholbehandling som er tilbudt.

Staten bruger mange penge
Det offentlig bruger i 2008 omkring 300 millioner kroner på at bekæmpe alkoholafhængige personer, heraf går de fleste penge til de private institutioner, som der altså ikke kan føres kontrol med.

Minister ind i sagen
Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) er nu klar til lovgivningsmæssigt at sætte en stopper for den uautoriserede optræden som psykiatere, som tilmed tillader sig at ændre på udskreven medicinering. Således vil han tage et møde med kommunernes landsforening. Endnu en gang har vi set et klokkeklart eksempel på at uden dybdeborende journalistik er der mange ting som får lov at sejle uden nogen stiller spørgsmål.

Ædru alkoholikere er lykkelige

Mange alkoholikere ser på alkoholen som en slags fængsel de ikke er i stand til at bryde ud af. Men lige så mange er slet ikke i stand til at kapere verden uden alkohol. For almindelige mennesker kan det synes mærkeligt at man ønsker at være konstant beruset, men for en alkoholiker er det verden uden alkohol der er skæmmende. Eller måske ikke direkte verden, men deres indre verden.

Effektiv behandling kræver mod og overvindelse
Når en person med et markant alkoholmisbrug ønsker behandling kan man ikke regne med at 10 besøg hos en psykolog er vejen frem. Der skal typisk mere hårdhændede metoder i brug, eksempelvis en Minnesota behandling. En del alkoholikere udtaler at ophold på et behandlingscenter var vejen tilbage til friheden.

Vejen ud giver indsigt
Når en alkoholiker kommer ud på den anden side og er ”clean” vil han ikke nødvendigvis se tilbage på sin periode med massive alkoholforbrug som noget negativt. Sagen er, at alkoholikerne et langt stykke hen ad vejen føler de har lært en masse om sig selv og verden.

Det at være beruset dagligt medfører en masse personlige erfaringer og indsigter som folk uden et alkoholmisbrug aldrig ville have oplevet. Hermed ikke sagt at de vil anbefale andre at drikke sig halvt ihjel, men snarere at de føler der har været en grund til at de har handlet som de gjorde.

Denne graven rundt i sit inderste er ikke noget almindelige folk beskæftiger sig med. Men en forståelse for at ens følelser og handlinger hænger sammen og en forståelse af hvorfor de opførte og opfører sig som de gør giver en ro i sindet og dermed lykkefølelse.

Samtaler med andre alkoholikere styrker
Et andet vigtigt aspekt i at komme ud af et misbrug er at man under Minnesotakuren eller til AA (Anonyme alkoholikere) møder, får kontakt med andre folk af ens egen støbning. Disse bekræfter en i at der ikke er noget mærkeligt ved de tanker som har fyldt og fylder så meget i alkoholikerens sind. Mange alkoholikere går med en indre frygt for at skulle blotte sig selv over for de andre der er til stede, men der er absolut intet at frygte ved at dukke op til disse møder.

Hos AA kan man således være anonym, men man behøver faktisk slet ikke at fortælle noget hvis ikke man har lyst. Det er helt ok at være med på en lytter. Det værste man kan gøre er nemlig at skræmme en alkoholiker væk, som ønsker behandling. Føler alkoholikeren sig skræmt væk kan dette føles som et nederlag og dermed resultere i yderligere druk. Derfor er det vigtigt at behandlingsinstitutionerne træder varsomt, for hvis ikke alkoholikeren kan gå til dem, hvor skal han / hun så gå hen for at komme i alkoholbehandling?

Er du ludoman?

Ludomaner er ikke nødvendigvis folk med en bundløs gæld. Der findes rigtig mange ludomaner, som har et relativt velfungerende liv, men som konstant drives mod det at spille. Idet langt de fleste husstande efterhånden har Internet er spillesteder kun et par sekunder væk. Det betyder at der er blevet uhyggeligt kort fra tanke til handling, hvilket igen har betydet at antallet af folk der lider af ludomani er stærkt stigende i Danmark.

Spillet fylder hele deres liv
Det er i princippet intet galt i at spille poker på nettet eller med venner. Problemer opstår først når enten indsatsen bliver for høje eller værre når man ikke er i stand til at stoppe. Man hasardspil er typisk lavet sådan at jo højere indsats jo mere kan du både vinde og tabe – og desværre taber man oftest.

Roulette er vanvid
Rouletten har 37 felter, men man kun få sine penge maksimalt 36 gange igen, og derfor vil ”huset” altid vinde i sidste ende. Alligevel udvikler folk alle mulige håbløse metoder, som de mener, gør at de vil vinde med sikkerhed. Faktum er dog, at man skal lide af ludomani for at kunne tro, at der findes sikre metoder. Alle matematikere ved at der ikke findes nogen sikre måder at vinde på – med mindre du har en konto med uendeligt mange penge på og således kan fordoble indsatsen hver gang man taber. Men ”uendelig” er ikke en del af vores virkelige verden.

Desperation kan ende i alkoholmisbrug
Den desperation som mange ludomaner kan tvinge dem ud i situationer de ikke kan håndtere. Derfor vælger mange at dulme skyld og smerte i et alkoholmisbrug. Er du kommet som langt at du ikke kan styre din ludomani eller er du røget ud i dyb alkoholafhængighed bør du søge hjælp til at komme ud af dit misbrug.

Ny Simpel ludomani test
Vis du ikke lige nu kan erkende at du har et spilleproblem kan du tage en simpel og anonym ja-nej test på Internettet, som kan hjælpe dig videre i den erkendelse af at du har et problem. Du kan også, hvis du sidder som pårørende, tage testen, som om du var den person du mener, måtte have et problem, eller du kan printe den ud og lade personen tage den. Selve testen tager maksimalt 5 minutter, så undlad ikke at tage den. Du kan se den her, ved at følge dette link.

Vi gør ikke nok for at forhindre alkoholens skadevirkninger

Vi kender alle sammen manden på bænken og vi har set filmen ”bænken” og ved at de lokale drankere før eller siden vil dø af det de har gang i, hvis ikke de omgående kommer i alkoholafvænning. Men enten glemmer vi, eller også ved vi slet ikke at hver 20. dansker faktisk dør en alkoholrelateret død. Der findes ikke ret mange sjove måder at dø på, men at dø at skrumpelever skulle være særdeles ubehageligt og langtrukkent. Også i færdselsuheld med dødelig virkning er alkohol overrepræsenteret.

Gør vi nok for at forhindre alkohol konsumering
Alkohol er i den grad ensbetydende med dansk kultur. Det forholder sig nærmest sådan at to mennesker ikke kan mødes uden at der skal drikkes alkohol. Måske burde vi tage dette op til overvejelse, da det indirekte betyder at en alkoholiker får nemmere ved at skjule sit misbrug, da vi alligevel alle sammen drikker, men nogen dog mere end andre.

Nogle kan ikke stoppe igen
En rigtig alkoholiker er typisk kendetegnet ved at han eller hun ikke er i stand til at stoppe sit indtag når først maskinen, så at sige, er sat i gang. Der findes efterhånden utallige lægevidenskabelige studier der har vist dette, men gør det at vi ændrer vores adfærd? Egentlig ikke. På mange måder kan man sige at vores forhold til alkohol er en smule stenalderagtigt. Det eneste vi efterhånden har fået banket ind i hovedet er at vi ikke må køre bil fulde, men det er der alligevel mange der gør.

Serverer alkohol for alkoholikeren
Netop fordi vi er så vant til at have alkohol på bordet er det nærmest utænkeligt at fjerne det også selvom vi ved at der kommer folk som ikke er i stand til at håndtere deres indtag. Og dermed legitimerer vi indirekte overfor disse personer at det er ok at de drikker. Ellers ville vi vel ikke give dem alkohol. For havde den pågældende person et alvorligt problem ville vi vel foreslå denne en alkoholbehandling. Men det gør vi ikke.

Tabu at blande sig
Dels fordi det er tabu at blande sig i andres privatliv, men også fordi alkohol er en gråzone, hvor et par enkelte glas kan løfte en stemning, mens for mange kan resultere i ragnarok. Alkoholisme er med andre ord noget meget simpelt, men som vi vælger at gøre komplekst for at beskytte os selv.

Danskere drikker hele tiden

Statens Institut for Folkesundhed konkluderer endnu en gang at vi drikker alt for meget. Intet nyt her, men dog alligevel en nyhed, fordi vi jo et eller andet sted burde blive klogere.

Men det bliver vi altså ikke. Alkohol sætter stadig dagsordenen for rigtig mange af vores store begivenheder. Og som aftenen skrider frem ender det tydeligvis i alkoholmisbrug. Det starter så godt med at stemningen løftes, men hurtigt er der er hård kerne som bliver ”lidt” for fulde, pænt sagt. Hvis lidt alkohol er godt, er meget alkohol vel meget godt, eller?
860.000 alkoholikere
Det konkluderes nu at 860.000 mennesker drikker for meget. Statens Institut for Folkesundhed er dog flinke nok til ikke at kalde disse mange og potentielt sure mennesker for alkoholikere, men det er de jo i sagens natur. Det lader derfor ikke til at behandlingsbranchen kommer til at mangle kunder fremover. Og så alligevel.

Sagen er nemlig, at langt de fleste som drikker for meget ikke synes at de har et problem. De er derfor ikke lige opsat på at nappe en minnesotabehandling eller redefinere deres alkoholvaner. Det er egentlig en smule trist, for disse mennesker er i den grad overrepræsenteret i sygdoms- og ulykkestatistikkerne.