Hvorfor bliver nogen afhængige af spil?

Millionen er der, det er bare et tryk på spillemaskinen. Eller et til tryk, eller et til tryk…Ludomani er defineret ved en afhængighed af spil, hvor der er penge involveret. Selvom det både kan gå ud over familien og arbejdet, så fortsætter ludomanen med at spille – hans lidenskab er simpelthen ude af kontrol.

Ludomani kan ramme alle, uanset alder, køn og social status – akkurat ligesom det kan være tilfældet med alkoholisme. Og ludomani rammer mange faktisk mange danskere, flere end 100.000 menes således at være ramt spillegalskaben.

Afhængigheden udvikler sig gradvist
Hvorfor bliver nogen ramt af ludomani, mens andre sagtens kan gå på kasinoer og lægge det bag sig bagefter? Forskning har endnu ikke svaret på dette spørgsmål, så det vides endnu ikke, om nogle er mere disponerede for ludomani end andre.

Hvad man til gengæld ved er, at ludomani ofte udvikles gradvist og mange ludomaner søger spænding, mens andre prøver at komme væk fra problemer.

Du kan få hjælp
Ligesom det er muligt at komme i alkoholbehandling for sit alkoholmisbrug, så er det også muligt at søge behandling for ludomani. Spilleren skal dog have erkendt sit misbrug og være modtagelig overfor hjælp – ellers fører behandlingen ingen vegne.

Explore posts in the same categories: misbrug

Tags: , ,

You can comment below, or link to this permanent URL from your own site.

Comment: