Mænd er mere risikovillige
Ludomani er en lidenskab for at spille. Der behøver ikke at være penge involveret, men hasardspil har det med at tømme pengepungen, hvorfor der mest fokuseres på denne form for spillelidenskab. Oftest har spillelidenskaben en negativ indvirkning på personens evne til at fungere i samfundet, familien, blandt venner og på arbejdet.
Ludoman er på konstant jagt efter spænding og et ”kick”. Dette fås typisk i situationer, hvor der er noget på spil, fx store pengebeløb, men det kunne lige så godt være en drift mod noget farligt a la russisk roulette.
Det hurtige kick
Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har fundet ud af at i Danmark er 8 ud af 10 ludomaner mænd. Teorierne der skal forklare dette er mange, men mænd er generelt mere risikovillige end kvinder og har måske også sværere ved at erkende når tingene ikke går som de skal. Typisk spiller kvinder også spil, hvor indsatsen ikke er høj, fx enarmede tyveknægte. Der er en tendens til at disse spil ikke skaber den samme grad af afhængighed som eksempelvis poker, travløb, Oddset og roulette.
En ludoman har ikke tålmodighed til at udfylde en lottokupon og så vente en uge på at høre resultatet. Der skal ske noget lige her og nu, så han/hun får et adrenalin-kick. Spændingsmomentet udebliver fuldstændig ved at vente en uge.
Hjernen snyder os
Normalt lærer vi af vores fejltagelser, men netop den måde hasardspil er opbyget på og hvor udfaldet ikke altid kan regnes ud gør at vores hjerne ikke lærer af fejlene. Vi tror hele tiden at vi nu har lært og nu vinder vi. Og derfor forsøger vi igen og igen for vi var jo lige ved at vinde sidste gang og nogen gange vinder vi da også.
Depression og brug for hjælp
En ludoman vil ofte gøre meget for at skjule sin lidenskab, da den ofte er forbundet med skam, netop fordi ludomanen godt selv ved at den er gal. Den konstante og nagende skam kan også betyde at der er kort til flasken.
Alkoholmisbrug har aldrig hjulpet en ludoman snarere tværtimod, da alkohol gør folk irritable, men også mere skødesløse. Sagt med andre ord sidder pengene endnu mere løst i lommen. En ond spiral kan starte og typisk ender det med en dyb depression for ludomanen.
Men der er hjælp at hente flere steder for eksempel kan en Minnesotakur være en god vej ud af kombineret alkoholisme og spillelidenskab.
Tags: Alkohol, depression, hjernen, kick, lidenskab, ludomani
You can comment below, or link to this permanent URL from your own site.